søndag den 6. november 2011

SKØNNE CUPCAKES


Disse skønne cupcakes er mit resultat efter en hyggelig cupcake-søndag med veninderne.
Kagerne er ikke ligefrem sunde, men synes nu alligevel de skulle vises frem her på bloggen.
Vi havde delt opgaverne ud mellem os - to bagte kager, en lavede frosting og den sidste stod for fondant.
Til pyntning af cupcakes er det en god idé, at have lidt forskellige redskaber udover kagerulle og kniv. Med udstikkere til fondaten og tyller/sprøjteposer til frostingen, kan man sagtens trylle de fineste kager frem.

Jeg kan anbefale hjemmesiden www.mumswhobake.co.uk, hvis man ønsker at investere i cupcake-redskaber spiseligt pynt, pastafarve mv.

Jeg vil også gerne anbefale bloggen www.cupcakefabrikken.blogspot.com, hvor der er masser af inspiration at hente mht. cupcakes. Julia der har siden udbyder også workshops - så hvis man søger aktivteter til en hyggelig aften, kan sådan en workshop anbefales - workshoppen jeg var på var meget lærerig og inspirerende.

CHOKOLADEMUFFINS, 30 stk. 
125g. smør
350g. sukker
Korn fra en vaniljestang
1 æg
½ l. kærnemælk
Saften fra en halv appelsin
4 spsk. kakao
400g. mel
2 tsk. natron
100g. mørk chokolade 

FREMGANGSMÅDE
Skær vaniljestangen op på langs og skub kornene ud med en kniv. Bland vaniljekornene med lidt sukker.
Pisk smør, sukker og vaniljesukker sammen med en el-pisker.
Pisk ægget i massen.
Tilsæt kærnemælk, appelsinsaft, kakao, mel og natron og pisk til dejen er en ensartet masse.
Hak chokoladen og bland den i dejen.

Sæt papirsforme i en fast muffinform - herved undgår man at kagerne flyder ud.
Fyld formene halv op med dej.
Bages ved 175 grader i ca. 20 minutter.

Kagerne skal være helt afkølet før de pyntes. 

FONDANT, ca. 20 muffins (alt efter hvor meget kagerne skal pyntes og meget spild man laver - prøv dig frem!)
300g. skumfiduser
2 spsk. vand
1 spak. smagsneutral olie
ca. 500g. flormelis

FREMGANGSMÅDE
Skumfiduser, vand og olie kommes i en skål og varmes i mikroovnen indtil skumfiduserne er smeltet. Blandingen skal omrøres ca. hvert 30 sek. Det må endelig ikke bullerkoge. 
Flormelis tilsættes lidt ad gangen indtil det har konsistens som blød modellervoks. Pas på det ikke bliver for tørt, da det ellers let revner. Brug dejkrogen hvis køkkenmaskine anvendes.
Hvis fondanten skal have en farve, så æltes/røres pastafarve i. Er fondanten for hård til æltningomrøring, så giv den 15 sek. i mikroovnen. Jeg vil anbehale, at pastafarven rørers i, da fontanten i denne del af processen klistrer meget.
Fondanten skal rulles ud med maizena - brug til stykke bagepapir som "arbejdsplads".
OPBEVARING: Fondanten formes til en kugle og overfladen smørres ind i olie. Pak kuglen ind i film og put det i en frysepose eller lufttæt beholder. Når fondanten skal bruges kan den være stenhård, hvis det er tilfældet, så giv den 10-15 sek. i mikroovnen.
Når du ruller det ud igen – husk at bruge lidt maizena på dit bagepapir og på kagerullen.

VANILJEFROSTING, til 12 muffins
Denne frosting bliver hvid. Ønskes en farvet frosting, så irøres pastafarve, når frostingen er færdiglavet.
250g. flormelis
1 tsk. vaniljeessens
75g. smør (rigtig smør - ikke kærgården eller lign.)
ca. 2 spsk mælk
(pastafarve)

FREMGANGSMÅDE
Bland flormelis og vaniljeessens og smuldr smørret i blandingen.
Pisk ved lav hastighed og tilsæt mælken lidt ad gangen.
Pisk cremen let og luftig - ca. 5 minutter.

CHOKOLADEFROSTING
Sammen opskrift og fremgangsmåde som ved vaniljefrosting. 
Byt blot vaniljeessensen ud med 25g. kakao eller 25g. smeltet chokolade.

TIPS: 
Brug frosting som klister når du lægger din fondant på kagen.
Brug vand og pensel når du klistrer fondant på fondant.

1 kommentar:

  1. Yay. Det var super hyggeligt, og hvor er det nogle dejlige billeder:-)

    SvarSlet