BRØD BAGT I STEGESO
Denne bagemetode giver brødet en lækker sprød skorpe og fine lufthuller.
Lille klump gær (ært-størrelse)
150 g. grahamsmel
125 g. rugmel
350 g. hvedemel
6 dl. koldt vand
2 tsk. salt
FREMGAMGSMÅDE
1. dag
Rør gæren ud i vandet.
Rør salt og mel i bandigen med en grydeske. Du skal bare lige røre dejen sammen - ikke ælte rundt i det.
Lad dejen hæve ved stuetemperatur i 12 timer. Lad den ikke hæve meget længere end de 12 timer, da dejen ellers kan falde sammen igen.
2. dag
Hæld dejen ud på et meldækket bord. Dejen er meget klæg og det skal den være.
Fold dejen indover "sig selv" 3 gange med f.eks. en dejskraber.
Læg dejen i et meldækket fad/skål og lad den hæve i 2-3 timer.
Opvarm ovnen til 250 grader (jeg brugte varmluft).
Sæt stegesoen i ovnen og lad den blive gennemvarm - ca. ½ time.
Når dejen har hævet færdig puttes den med en dejskraber over i den varme stegeso.
Sæt låget på og sæt stegesoen på en rist nederst i ovnen.
Bag brødet 30 minutter ved 250 grader med låg.
Herefter tages låget af stegesoen og brødet bager videre ved 230 grader i 15 minutter.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar