søndag den 13. november 2011

KNÆKBRØD

Nem og hurtig opskrift på knækbrød - eksperimenter selv med valget af kerner. 
Du kan f.eks. også bytte nogle af kernerne ud med hakkede nødder

KNÆKBRØD, ca. 40 stk. - alt efter hvilken størrelse der ønskes.
4 dl. havregryn
2 dl. sesamfrø
2 dl. solsikkekerner
2. dl. græskarkerner
2 dl. hørfrø
9 dl. grahamsmel
2 tsk. bagepulver
2 tsk. salt
2 dl. solsikkeolie
4 dl. vand

FREMGANGSMÅDE
Bland alle tørre ingredienser i en skål.
Tilsæt olie og vand og ælt dejen godt sammen.
Dejen rulles tyndt ud med en kagerulle - del evt. dejen ud i portioner, da den ellers er svær at have plads til.
Skær den udrullede dej i firkanter, trekanter eller hvad du nu synes - og i den størrelse du foretrækker.
Befri stykkerne fra bordet med en kniv og læg dem på en bagepalde med bagepapir.
Knækbrødene bages ved 180 grader i 18-20 minutter.

Opbevar de afkølede knækbrød i en kagedåse.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar