God fond som kan bruges til mange forskellige retter f.eks. supper, lasagne og grøntsags/kødsovs.
Fonden kan laves krafigere ved f.eks. at tilsætte friske chilier og frisk ingefær.
Brug de krydderurter du har i haven og de grøntsager du har i køkkenet på dagen, f.eks. fennikel, selleri, jordskokker, porrer og lignende - prøv dig frem.
GRØNTSAGSFOND, ca. 3 liter
Olie til stegning
4 løg
4-6 gulerødder
2 fed hvidløg
2 laurbærblade
Stor buket blandede krydderurter - i denne har jeg brugt timian, purløg, citromelisse, basilikum og rosmarin.
4 liter vand
2 tsk. salt
Peber
FREMGANGSMÅDE
Løg, hvidløg og gulerødder hakkes groft.
Krydderurterne skylles og hakkes.
Svits løg, hvidløg og gulerødder i olie i en stor gryde.
Tilsæt krydderurter, salt, peber og vand.
Sænk varmen og lad fonden simre i 1½-2 timer under låg.
Skum fonden hvis nødvendigt.
Si fonden og lad den køle helt af.
Du kan hælde større portioner af fonden i fryseposer, som kan bruges til suppe.
Skal fonden bruges til f.eks. kødsovs kan du lave små portioner fond ved at hælde den på isterningposer.
Til en grøntsags- eller kødsovs er det passende at bruge mellem 2-4 fondterninger.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar