søndag den 16. oktober 2011

RØD LINSESUPPE MED KARTOFLER OG PEBERFRUGT

RØD LINSESUPPE MED  KARTOFLER OG PEBERFRUGT, 4 pers.
200 g. røde linser
1 stort løg
3 fed hvidløg
½ rød chili
ca. 4 cm. frisk ingefær
6 kartofler
2 røde peberfrugter
1 ds. flåede, hakkede tomater
1 - 1½ l. hønse- eller grøntsagsbouillon
2 tsk. spidskommen
3 tsk. paprika
1 tsk. karry
2 tsk stødt koriander
½ tsk. kanel
Salt og peber
Olie til stegning

FREMGANGSMÅDE
Snit løg, hvidløg, chili og ingefær fint. Sæt det til siden.
Rens kartofler og peberfrugt og skær dem i tern.
Varm olien op i en stor gryde. Svits løg, hvidløg, chili og ingefær heri indtil løgene bliver blanke.
Tilsæt de røde linser og rør et par minutter.
Tilsæt krydderier.
Hæld de flåede tomater samt boullionen over retten og rør.
Tilsæt kartofler og peberfrugt.
Lad suppen småkoge i ca. 20 minutter.
Smag til med salt og peber - evt. ekstra krydderier, hvis suppen skal have en kraftigere smag.

Server groft brød til.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar